Strikketøj af Helga Isager
Jeg har fået en ny bog. "Strikketøj" af Helga Isager. Den har vist været undervejs længe, og det er da også et stykke tid siden jeg bestilte den hos Saxo. Den er værd at vente på må jeg sige.
Det er en lækker bog med mange flotte modeller i den vanlige Helga stil. Hun har et tvist af luksus hvor der ikke kan rynkes på næsen og klart kan siges at det her er hjemmestrik.
Bogen er enkel bygget op med en lille historie til hver model. Alle menneske modeller er nogle små smarte "Vogue" modeller, og det kræver måske lidt at overføre det til en almindelig dansk sag. Men det er billederne der bærer meget af det lækre og indbydende, og jeg kan sagtens se mig selv i mange af modellerne.
Der er nogle gengangere, men alligevel er de tilført nogle nye detaljer/snit.
Jeg er vild med den bog, og er allerede startet på en lille sag. En cardigan med klokkeblomst kant. Jeg har valgt at strikke den i Merci. Jeg må ind og strikke videre.
2 Comments:
Jep, enig! Det er en skøn bog.
Klokkekant-cardiganen bliver helt sikkert skøn i Merci!
:-) Britt
Du er bare alt for hurtig, jeg er også forelsket i Klokkekant, har også Merci liggende, så hvad venter jeg på? jeg venter lige, at høre hvordan dit projekt ender :-))
Send en kommentar
<< Home