Isager håndledsvarmere
Jeg er blevet færdig med et par håndledsvarmere fra Isager´s nye bog. Japan strik. Hendes strikkeprøver til de forskellige modeller i bogen er lavet, så de kan bruges som håndledsvarmere. En super smart ide. I den bog er der nu mange flotte modeller jeg godt kunne tænke mig at strikke.
Til en start er jeg så blevet færdig med disse. De er strikket i garnet Softwoolsilk fra Gepard. Et af mine favoritgarner, idet det er så lækkert og sprødt at strikke med. Det fremtræder lidt rustikt pga. blandingen uld og silke, og samtidig er det super blødt.
Jeg har brugt ca. 35 g . Jeg har strikket dem anderledes end i bogen. Jeg tror der må være indsneget sig en fejl på hendes centimetermål. Jeg har strikket det øverste stykke 5 cm længere end beskrevet i opskriften (billedet viser også at de skal være så lange). Ellers er opskriften fulgt slavisk. De passer perfekt, og har været rigtig sjove at strikke. En nem lille udfordring med stor brugsværdi.
Eneste minus...jeg synes de buler lidt på oversiden ved den øverste bue når jeg bevæger hånden....jeg har vist også et meget tyndt håndled.
Overvejer at lave dem i tyndt alpaca på et senere tidspunkt.
1 Comments:
Hvor er de fine. Jeg har besluttet at strikke Viften, men det bliver i alpaka, og på pind 3½, for det passer mig bedst. Har lavet strikkeprøven, jeg kunne ikke stå for den, ja må eje den ;-)
Hilsen Hanne H
Send en kommentar
<< Home