tirsdag, januar 20, 2009

Oldemorsfirkanter

Jeg hækler oldemorsfirkanter. Dejligt og afslappende. Jeg forestiller mig et smalt tørklæde med en hæklet kant. Garnet forærer jo næsten det hele. Jeg hækler i Noro strømpegarn, hvor garnet er indfarvet i de smukkeste farver som løbende glider forbi hænderne mens der hækles.
Jeg har egentlig mange planer. Ting jeg vil strikke, men det bliver ikke til så meget pt.
Vi har fået en ny "ven" i huset. En WII fit. Er du vimmer hvor tiden går hurtig med sådan en. Jeg har aldrig selv været den store motionsdyrker. Ja...dyrker....det ord er vist malplaceret ift. mig. Jeg har bare aldrig været til nogen form for sport/fysisk aktivitet. Nu er det sådan at tyngdekraften har sat ind ift. min krop, og jeg undrer mig over hvor mine mavemuskler er blevet af...
Af en eller anden grund tiltaler det her mig meget. Jeg jogger rundt i nattøj efter anvisninger fra Wii. Laver yogaøvelser vist af min Wii træner. Jeg er dybt imponeret over indholdet. Det bedste er ,at jeg kan tænde når jeg vil, og ikke skal ud af døren.
Puha..nu er det vist tid til en kop kaffe og lidt kage.

2 Comments:

Blogger Helle : said...

Jeg kan ikke beskrive det bedre end du gør her. Vi har nemlig også fået sådan en maskine i huset, og hvor den da bliver brugt :-) dejligt at man ikke skal ud, og for mit vedkommende er det jo noget jeg kan gøre stille indtil min ryg er med igen.

Flotte firkanter du har gang i !!

10:20 AM  
Blogger Tine said...

Min søn købte en Wii til sig selv, men Wii var ikke på hans ønskesedel :-(
Måske jeg selv skulle købe det :-)

Sikke nogle fine firkanter.
Det er nogle dejlige farver.

11:02 AM  

Send en kommentar

<< Home