lørdag, august 21, 2010

Cape færdig


Min cape er færdig.
Jeg er helt vild med resultatet. Den er stor og flagrende, men med en lethed og blødhed. Den er endnu ikke vasket, så flæserne peger lidt i alle retninger.
Jeg har strikket den efter bogen Vintagestrik, og så alligevel ikke. I bogen mangler der noget beskrivelse af 3. og nederste stykke. Strikker du lige efter bogen bliver den kun 4 huller i højden.Heldigvis havde jeg originalopskriften liggende. Den var der nu også fejl i, men sammensat fandt jeg ud af det.Der skal nemlig være en ekstra udtagning i det nederste.
Jeg har strikket den i originalgarnet Kid seta på pind 4 (opskriften siger 4½, men jeg skal som vanligt ½ pind ned). I opskriften står et forbrug på 3 ngl. Jeg har brugt 4, og der var ikke garn nok til at strikke snoren i halsen som beskrevet. I stedet var der lige nok til at hækle en. Den er nu også blevet helt fin. Jeg overvejede kort at sætte et silkebånd i, men så blev capeen anderledes, og mere "fin" synes jeg, så heldigvis var der lige garn nok til den hæklede.
Jeg troede ikke jeg skulle skrive det, men jeg har faktisk nydt at strikke den i det tynde mohairgarn. Det synes jeg ellers tit kan være anstrengende at strikke med, men her har det bare kørt. Måske fordi mønstret er ret enkelt, og nemt at sidde med, og garnet er samtidig en drøm at have på når det er færdigt.Det er så super blødt og lækkert at røre ved.
En sag jeg er rigtig godt tilfreds med.

NOTAT: vedr mangel i opskrift i bogen...

Strik til og med 2. bort som beskrevet i bogen.
Ved 3. bort.strikkes i stedet
R,4v#2r,4v#3r, gentag# til # 100 gange
p1:3r,ror#vror#, gentag # til# 100 gange
p2:3r,vvrv#rvvrv# gentag 100 gange
p3:3r,4r#v,4r# gentag # til # 100 gange
p4:3r,4v,#r,4v# gentag # til # 100 gange
p5:3r,2rsm,oo,2rsm# v,2rsm, oo,2rsm# 3r, gentag fra # til # 100 gange
p6: 3 r, vvrv#rvvrv# 3 r, gentag # til # 100 gange
p7:3r, 4r#v, 4r# 3 r gentag # til # 100 gange
p8:3 r, 4 v#r, 4v# 3 r gentag # til # 100 gange
p9:3 r, 2rsm oo, 2drsm#v,2rsm oo2drsm# 3r gentag # til # 100 gange
p10:3r, vvrv#+(=strik 1 maske i lænken) rvvrv# 3 r gentag # til # 100 gange
p11:3r,4r#2v,4r#3r gentag # til # 100 gange
p12: 3r,4v#2r,4v# 3r gentag # til # 100 gange

Gentag herefter fra p 5 til p 8 fra 1. bort x 4
Slut med en flæse.

Dvs. forskellen er ,at der i 3 flæse skal laves mønster som tidligere men kun med 1 vrangmaske i mellem hullerne mod 2 i de andre borter. På 10.pind tages 1 maske ud, så der er 2 vrang som vanligt, og der i alt bliver 7 huller i højden som i de andre borter.

3 Comments:

Blogger Lykke said...

nøj, hvor er den flot! Den må jeg altså rykke op på min to do liste! Jeg kunne godt tænke mig at kende rettelserne til det 3. stykke da jeg "kun" ligger inde med bogen.

8:11 AM  
Blogger Lykke said...

Mange tak for instruktionerne :-)

6:11 AM  
Blogger Unknown said...

Jeg har virkelig brug for nogle tips til denne cape har været i gang med det i 4uger, men jeg synes opskriften passer overhovedet ikke, efter 1. Bort er der jo 202m, men det kræver 204m hvis man skal lave 49 gentagelse dvs.50 huller i 2. Bort. Skal man så selv påsæt 2 m mere

11:36 AM  

Send en kommentar

<< Home