Nyt projekt
Jeg startede søndag aften på denne trøje. Jeg har nu strikket ryg og det ene forstykke, og er lige begyndt på det sidste forstykke. Blusen er fra et tillæg Hendes Verden nr. 1, 2007.
Jeg strikker blusen i Peruvian Highland Wool. Et overraskende lækkert og blødt garn. Jeg nyder at strikke i garnet, og mønstret er dejligt enkelt og effektfuld.
Tak for de mange kommentarer til min Lavender. Jeg gik rundt med den i går aftes, og tænkte lidt over hvad der er galt. Jeg tror faktisk ,at den er for kort i længden. Derfor trækker den op når jeg løfter armene. Jeg har prøvet at hive den lidt ned, og det bliver bedre. Forskellen på de to størrelser i længden er 15 pinde, og det tror jeg vil hjælpe. Pille syning op, trævle op....hmmm....jeg vil blive mere tilfreds med modellen. Den passer ellers fint rundt omkring hoften. Der er nu noget over den model.
1 Comments:
Altså hvis det bare er en lille oppilning og 15 pinde strik mere, der gør at du bliver så glad for Lavender som den er berettiget til, så er det bare om at smøge ærmerne op og komme i gang.
Den grå trøje er da også bare så kær, underligt jeg slet ikke har haft øje for den, må lige hen og bladre i tillægget.
kh
Sanne B
Send en kommentar
<< Home