onsdag, oktober 06, 2010

Tasker af genbrug


Jeg folder, fletter og syr sammen. Det er virkeligt sjovt. Du skulle prøve det.
Mit syhold(som nu næsten ikke syer mere) er gået i gang med at flette tasker, og selvfølgelig skulle jeg også være med.
Mit første projekt er færdigt, og min Emma på 11 er vild. Det er lige hendes smag. Hun har også fået mig til at gå i gang med den næste og lidt større taske i "Olivia blade" ( et ungdomsblad).
Har du lyst til at prøve findes der en vejledning på nettet, som jeg har holdt mig til.
Jeg har valgt at "betrække" avisen for ellers er den ikke så anvendelig. Her har jeg brugt selvklæbende bogpapir, men det koster lidt, så til næste taske bruger jeg klar bred pakketape. Den er mere blød at arbejde med, og jeg tror egentlig den virker godt nok.
Jeg må ind og flette.