mandag, juni 30, 2008

Lækker gave

Jeg har givet mig selv en gave. Luksus for alle pengene.
Jeg er blevet dybt afhængig af mine Knit Picks træpinde (Harmony). Jeg har ellers tidligere forsvoret, at rosentræspinde er de bedste i verden. Det er de som sådan stadig, men de her er bare bedre. Specielt når vi taler om rundpinde pga. wiren. Jeg strikker normalt næsten alt på rundpinde. Strikker også frem og tilbage på dem. Det synes jeg er mere afslappende, og jeg kan næsten ikke finde ud af at strikke på lange jumperpinde mere. I dette sæt er jumperpindene kun 25 cm. Dvs. en mellemting mellem dominopinde og almindelige jumperpinde. Jeg forestiller mig dem brugt ved strikkeprøver, små borter mm. Sættet indeholder pinde fra 3½ til og med pind 8.
Bare udseendet....de glatte farvestrålende pinde med drejede endeknopper.
Jeg ved der er meget snak om valg af pinde, men for mig bliver strikningen bare en ekstra nydelse med gode lækre pinde, og der er altså forskel på pinde, og hvordan jeg strikker med dem.
Træpinde larmer ikke, og er super lækre at holde på. Jeg strikker også med metalenderne, men de er mere glatte. Lidt for glatte efter min smag, så dem bruger jeg mest ved mohair og effektgarner.
Jeg er sikker på ,at Harmony bliver mine foretrukne strikkepinde fremover.
Jeg håber du strikker med de pinde der passer dig bedst for der er forskel, og det er ikke kun fis når nogle varmt anbefaler en slags pinde. Om det er Addi, Knit Picks, ædeltræspinde eller hvad du nu bedst kan lide.

torsdag, juni 26, 2008

Færdig nederdel

Min hæklede nederdel er færdig hæklet. Den har været en nydelse at hækle. De forskellige mønstre gør den sjov at arbejde med. Der skal lige hækles en række, og lige en til... pludselig er der gået 1 time. Jeg tror den bliver rigtig god.
Jeg har hæklet den i Løve merciseret bomuld i den lille størrelse forbrug 8 ngl. Jeg har hæklet den med hæklenål 3, som anbefalet i opskriften.
Jeg har besluttet mig for at sætte for i ellers tror jeg ikke jeg får brugt den så meget. Foret er indkøbt i dag i en lidt lysere nuance for at skabe kontrast, så mønstret træder mere frem. Jeg sætter lynlås i siden, samt en smal elastik i taljen.
En nederdel som absolut har været sjov at lave.
Nu skal jeg bare tage mig sammen ift. monteringen.

mandag, juni 23, 2008

Hækler derudaf

Jeg hækler stadig på min nederdel. Jeg er begyndt på det sidste og nederste mønster.
Jeg nyder at hækle rundt og rundt. Den er sjov at lave. Jeg skal lige lave en omgang færdig...lige en mere. Dejligt afslappende arbejde.

mandag, juni 16, 2008

Hæklet nederdel

Her i weekenden var mit strikketøj som tidligere nævnt vådt, og jeg måtte bare starte på noget andet. Derfor er jeg gået i gang med en hæklet nederdel.
Jeg elsker at hækle. Der er nu noget særligt ved at sidde og hækle. Meget beroligende og afslappende.
Jeg har længe drømt om den nederdel, og det er jo nu jeg skal i gang, hvis jeg skal have lidt glæde af den i sommer.

Opstart Violet

Hende Violet hun har det ikke for nemt. Om hun nogensinde bliver færdig......

Jeg er ellers kun lige gået i gang med forstykket, men har snart strikket det samme stykke to gange. Størrelsen er onesize. Efter første forsøg synes jeg ribben så noget smal ud, og jeg er ellers ikke så bred om hoften. Jeg søgte rundt på nettet, og fandt ud af at andre havde det samme problem. Her ved andet forsøg strikker jeg rib og det glatstrikkede stykke på samme pindestørrelse. Der tages en del ud, og det netop for at modellen får et poset udtryk. Det synes jeg ser smart ud.
Her i weekende skulle jeg så strikke videre på hende, men min mand kom til at hælde en kop kaffe ud over hende, så hun har måtte vaskes og tørre.
Jeg håber på at komme videre med hende for modellen ser absolut flot ud. Jeg strikker hende ikke i uld, men i noget merciceret bomuld med glitter effektgarn.
Der er bare en del problemmer omkring hende...selv billedet her vender på en eller anden mærkelig måde på hovedet....

søndag, juni 01, 2008

Peacock færdig


Det er med stolthed, at jeg kan præsentere mit færdige Peacock sjal. Jeg er selv yderst tilfreds med resultatet. Det er blevet stort flot og enkelt. Lige min stil.
Jeg har strikket det i shetlandsuld og har brugt ca. 285 g. Det er strikket på p 3. I opskriften siges p 3½, men jeg skal som vanligt ½ pind ned, idet jeg strikker løst.
Lige da jeg var færdig troede jeg ,at det blev for småt, men efter en gang vask og udspænding holder det målene i opskriften. 86 cm midt bag, og ca. 225 fra hånd til hånd. Det bliver meget mere åbent og flot efter udspænding.
Jeg har været tro mod dette strikketøj. Kun strikket derudaf uden at opstarte andre projekter. Noget der ikke altid ligner mig, så jeg har været fanget af at strikke det.
Mønstret har krævet en del opmærksomhed. Egentlig er det meget enkelt, men der er en del udtagninger undervejs, hvor der lige er en ekstra slå om i den ene side osv., så hver pind kræver opmærksomhed.
Jeg er yderst tilfreds, og går og beundrer det.