mandag, november 30, 2009

Emma med hue


Jeg har helt glemt at vise Emma med hue. Det er model Signe. Gratis opskrift fra Filcolana.
En meget sød og nem hue strikket i Peru uldgarn 2 ngl.
Emma har valgt gul, men skal nok også have en i lilla. Der er en lille "dut" i toppen. En sjov detalje der desværre ikke lige er vist her.

søndag, november 29, 2009

1. søndag i advent


1. søndag i advent er begyndt. Vi tusser stadig rundt i nattøj. En dejlig afslappende start på dagen.
Vi har besluttet at inden det første lys tændes tager vi til det lokale julemarked, og bagefter hjem og får æbleskiver og for mit vedkommende gløg. Jeg er den eneste voksne i huset der elsker det, men pyt gløg det skal jeg have. Brugsens julegløg med rom...den kan anbefales.
Kransen har Emma og jeg lavet. Emma synes den er endnu smukkere end sidste år.
Andre vil måske tænke sit, men her i huset er det børnene der laver dekorationerne, og de elsker det. Emil har lavet kalenderlyset.
I flere år havde vi nogle ret lave og bredde dekorationer, men ungerne er blevet mere kritiske, og dekorationerne bliver kun pænere for hver år. Øvelse gør mester.

lørdag, november 28, 2009

Julepyntning


Julestemningen er ved at bredde sig. Adventslys, adventskrans og lidt pynt ved døren er færdige.
Pynten er pakket ud. Der jubles, og ih...åh...den er nu smuk...sidste år der stod den der, og det skal den i år igen.
Ikea´s lyshjerte hænger hvor det plejer. Jo nu er julestemningen ved at begynde.
Hos os bliver det aldrig modetema jul, eller jul i vilde kulører. Nej rødt, guld og grønt..hjerter ,nisser og glitter. Det er sagen.

onsdag, november 25, 2009

Julestemning på vej


Julestemningen er ved at indfinde sig. Jeg elsker jul, og det gør specielt min yngste Emma også. Herhjemme kalder vi hende for Gertrud Sand (en af hovedpersonerne i den gamle julekalender "The julekalender" med de Nattergale).
Hun er dog ikke begyndt at hænge pynt op endnu, men at være på bytur med hende kræver megen tid for der er jo nisser/julepynt overalt.
Jeg er færdig med begge ungernes kalender. 48 pakker, og de er alle pakket ind. En advendtskalender er også pakket, og sendt til en veninde. En kalender er købt til manden. Han plejer ikke at få noget, så i år må det vist være tid.
Her på falderebbet blev jeg enig med mig selv om at lave en pakkekalender til en ældre dame jeg kommer hos. Hendes mand er kommet på plejehjem, så julen bliver noget anderledes for hende i år.Det gik nu hurtigt. Jeg havde jo min gode og trofaste hjælper "Gertrud Sand".

tirsdag, november 24, 2009

Stadig aktiv


Jeg er stadig aktiv selvom det ikke lige ses herinde.
Vi har alle været syge. De 3 andre i familien på samme tid, så jeg har først selv været syg, og derefter været sygepasser.
Jeg har derfor ikke fået strikket meget.
Jeg lovede Emma ,at strikke et tørklæde Sarah samt huen Sine når opskriften var tilgængelig på Filcolana´s hjemmeside.
Huen er færdig, men jeg mangler at hæfte ender på tørklædet.
Emma har valgt det i pang...sort med kontrastfarver. Ikke lige mig, men hun er tilfreds.
Jeg må i gang med nålen inden underslynglen genoptages.

lørdag, november 07, 2009

Påbegyndt Underslyngel

Jeg er begyndt på Underslyngel af Bente Geil. En nederdel der strikkes rundt i en enkelt mønster i Geilsk uld. Jeg strikker på p 3 i farve 24. Den er noget mørkere i virkeligheden end på billedet her. Lige mørk nok at strikke i. Det havde jeg ikke tænkt på inden jeg valgte farven, men med en god belysning, så skrider det fremad. Farven er utrolig smuk, og mønstret træder da også fint frem. Der er mange masker der skal strikkes, så det kommer til at tage noget tid.
Jeg faldt for modellen efter at have været til foredragsaften med Bente i Horsens arrangeret af Lene, Strikkekunsten. Her har jeg også købt kittet til nederdelen.
En skøn aften med speciel tak til Bente for hendes inspirerende og uhøjtidelige væremåde.

onsdag, november 04, 2009

Færdig Elvira

Emma´s Elvira er blevet færdig. Den passer hende utrolig godt, og er meget velsiddende. Jeg har strikket den i NZ lammeuld i farve petrol på pind nr. 2½. Den vejer ca. 140 g. Emma har godkendt at den ikke kradser, hvilket er væsentlig at tage hensyn til hvis jeg vil strikke til hende.

Billedet er ikke det bedste, men du kan nok få et indtryk af hvordan den sidder på hende.

Opskriften kan varmt anbefales, og er godt beskrevet og rigtig god at strikke efter. Jeg har dog strikket den ca. 5 cm længere, men ellers fulgt opskriften slavisk.

Det bliver ikke den sidste model jeg strikker efter Rasmilla design.

søndag, november 01, 2009

Halloween











Emma holdt en lille fest for et par veninder. Hun gik vildt op i det, og pyntede op til den store guldmedalje. Storebror var uhyggelig tjener monster ...han havde sminket sig selv, og så ret uhyggelig ud. Han skræmte dem undervejs. Var udenfor og bankede på vinduet. Der blevet skreget, og hvinet. Tøserne synes nu det var megt sjovt.
Alle mødte udklædte.De startede med at udhule et græskar. Flotte blev de.
Derefter var der "lækker" middag. Der blev serveret afskårne fingre, og de blev så ulækre at de ikke fik lov til at stå på bordet under hele midddagen fordi tøserne ikke kunne spise.
Skulle du få lyst til at lave dem, så tag et par frosne pølser fra fryseren. Put dem i microen, så de bliver let rynkede. Lim med limpistol en smuttet mandel på, lidt negellak ovenpå, ketchup for enden, og voila.
Emma havde en super aften, og det havde vi andre også.