torsdag, april 22, 2010

Færdig poncho



Min poncho er endelig færdig. Garnet trækker sig noget sammen ved vask, og det blev den kun kønnere af. Den er utrolig velsiddende, og fin. Den skal jeg nok komme til at bruge. Specielt her til foråret som let overtøj.
Beklager den dårlige billedkvalitet. Det er ikke nemt at hyre fotografer i min familie.

mandag, april 19, 2010

Flere armbånd


Flere armbånd er produceret. Det er sjovt og hurtigt, og ideerne mange. Jeg er selv vild med det bredde armbånd. Det er hæklet i merceriseret bomuldsgarn, og er mere blank, hvilket gør det "fint".
De øverste er hæklet i almindelig bomuldsgarn, og kantet med en sølvtråd.
De er alle hæklet med dobbelt garn, og med hæklenål nr. 3.
Jeg har også overvejet f.eks at hækle en lille blomst og sy fast på selve båndet eller f.eks pynte med perler.
Jeg må jo bare prøve. Der skal ikke bruges meget garn, så mulighederne er mange.


fredag, april 16, 2010

Emma´s armbånd

Her aftenens produktion af armbånd. Emma er yderst tilfreds. Hun valgte selv garnresterne. Nogle armbånd skulle have en ekstra knap på. Her til morgen blev hun overrasket over at de allerede var færdige.
Nogle gange er det skønt at lave et hurtigt projekt, og resultatet er blevet tilfredsstillende.
Jeg er selv vild med det lidt bredde, og skal vist lave et til mig selv.

torsdag, april 15, 2010

Hæklede armbånd



Jeg hækler armbånd efter en opskrift fra Karens blog.

De er så fine og nemme at lave. Jeg har hæklet et grønt til mig selv, men med sølvkant. Det gør dem mere fine synes jeg. Emma ville have sit enkelt og uden sølv eller guld.

Hun vil også gerne have et i lilla og blå. Det skal hun også få for de laves nemt og hurtigt.

Til en voksen startes med 39 luftmasker. Til Emma på 11 år har jeg valgt at starte med 33 luftmasker.

Du skulle tage at prøve det. Det vil være en god måde at få brugt garnresterne på.

mandag, april 12, 2010

Strikker stadig

Jeg strikker da stadig, selv om det er lidt længe siden jeg har været her.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på en poncho fra et hæfte i Hendes Verden...jeg tror det var sidste år..
Den strikkes i Faerytale . Her ser den lyseblå ud, men det er farve 704 let petrolgrøn/forårsgrøn.Mønstret har været lidt tungt at strikke, idet de mange pinde er forskellige og mønstret gentages 5 gange. Jeg blev ikke klogere fra gang til gang, og måtte kopiere, og strege hver enkelt mønsterpind ud. Nu mangler jeg kun en snor til halsen, og vælger at lave den på strikkelise.
Ellers må jeg sige ,at jeg nyder det gode vejr. Det er da kun til at komme i godt humør af.