torsdag, juli 17, 2008

Fædig FLS



Den er efterhånden set en del gange rundt på forskellige blogs, men her er så min version af FLS.

En sød og enkel bluse der har været nem og sjov at strikke. Jeg føler mig rigtig god, idet mit garn er genbrug. Oprindelig var garnet brugt til asymetrisk trøje af Jytte Slente, men det var bare ikke lige min model. Den har ligget i bunken i noget tid. Jeg fik ryddet op på mit værelse, og fik den trævlet op. Vupti er den så blevet til denne bluse. Det er en god fornemmelse at få garnet brugt. Den er strikket i noget tykt alpacagarn på p 4½. Jeg har strikket efter str. S, og har brugt ca. 360 g alpaca. Den måler 50 cm i længden, og bærestykket har jeg strikket 18 cm. Jeg har strikket 1 mønsterrapport mere ved optagning til ærmer. Jeg har derfor fået nogle lidt mere vidde ærmer. Det synes jeg er flot, idet de kun er 3/4 lange, og selve blusen er pæn stram.

Jeg forestiller mig at sætte nogle håndlavede keramikknapper i. Det må godt være lidt rustikt og enkelt til dette "naturgarn".

Nu vil jeg få pakket det sidste tøj og især strikketøj. Vi drager til Italien i morgen tidlig, og der bliver stille her de næste 14 dage. God ferie til dig.

onsdag, juli 16, 2008

Violet på


Violet på. Den bluse har nu noget særligt. Jeg er specielt vild med ærmerne. De falder blødt og lækkert.
Vi drager snart afsted til Italien. Jeg glæder mig vildt. 14 dage hjemmefra. Bare nyde, strikke og være sammen med familien.
Jeg tror jeg vil starte på en ny Violet, men denne gang i uld. Det må da være skønt strikketøj til bilen.

fredag, juli 11, 2008

Færdig Violet


Min Violet er blevet færdig. Den er blevet super god. Jeg kunne ikke lige få fat i en fotograf..det kommer senere.
Jeg var meget i tvivl om den ville komme til at passe...min mand spildte kaffe på den undervejs...ja meget har været i vejen, men jeg fortsatte og det er jeg utrolig glad for nu.
Jeg har lavet meget om, men den er nu utrolig velsiddende og har nogle specielt flotte ærmer.
Jeg har strikket den i merciceret bomuldsgarn fra HP. Jeg har brugt 6 ngl. og strikket kontraststriber i metalgarn. Jeg har strikket den på p 3 hele arbejdet igennem. Det har jeg gjort pga. ribben der helt klart synes for lille, men det har jeg i dag fortrudt. Jeg skulle have strikket den på en pind mindre. I stedet har jeg sat elastik øverst i ribben fordi den skal pose meget, og derfor sidde til.
Halsudskæringen valgte jeg ikke at lave så langt nede som beskrevet i opskriften. Jeg havde læst på andre blogs, at den var meget dyb, men det har jeg nu også fortrudt. Den er stadig ok, men ville have været flotte hvis den var mere udringet. Ærmegabet er efter min mening meget stramt. Jeg pillede derfor ærmet af igen, og åbnede sidesømmen ca. 4 cm, så ærmegabet blev det større.
Jeg havde læst at ærmekanterne har tendens til at rulle. Derfor hæklede jeg 2 rækker fastmasker i stedet for en. Det virker ok.
Alt i alt en bluse jeg er vild med. Jeg kunne godt tænke mig at strikke den i uld. Næste gang vil jeg strikke den direkte efter opskriften, men lave ærmegabet ca. 4 cm dybere.

onsdag, juli 02, 2008

Violet

Min Violet har fået en ny chance. Jeg har været meget usikker på om den blev god/om jeg gad at fortsætte med den. Nu har jeg fået strikket ryg og forstykke, og syet dem sammen.
Helt tosset bliver den nu ikke. Min rib har jeg strikket på p 3, som resten af blusen fordi jeg jo troede at den blev alt for lille. Det fortryder jeg nu. Jeg burde bare have lavet den som beskrevet i opskriften...hmmm.. Jeg har sat tynd elastik øverst i ribben fordi det er ret vigtig at den sidder til, idet blusen skal pose. Det tror jeg bliver helt godt.
Ligeledes har jeg lavet halsudskæringen lidt længere oppe. Jeg har læst flere steder at den er meget udringet.
Lige nu er jeg i gang med det første ærme. Jeg kan næsten ikke vente med at se den med ærmer.