Glædelig jul

En blog der omhandler min lidenskab for garn - specielt strikning.


Er der noget skønnere og smukkere end at stå op og se på det lysende træ ?. Hos os er vi vilde med juletræet.
I år er vi før tiden. Vi plejer normalt at pynte lillejuleaften, men det blev anderledes i år. Børnene står oftest for det meste af pyntningen. Det er sjovt, at se træets udvikling gennem årene. De sidste par år har der været meget hjemmelavet, og klippet pynt med sin egen stil. Sidste år begyndte ændringen. Der skulle der ikke være så meget, og der blev stillet krav til udformningen, men i år skal pynten være mere enkel som Emma på 9 siger, og der er meget af den igen.
Juleaften er traditionen , at de sover sammen med min søster ved juletræet og gaverne, og 1. juledag sidder vi alle midt i det hele i nattøj på madrasser, og spiser kold and og risalamande.
Derefter er der dømt fortsat nattøj, og afslapning indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi tager ind til farmor til julefrokost.
Ungerne fortsætter nu med at sove ved træet indtil midt i mellem jul og nyår, og træet plyndres inden nytårsaften. Så har vi fået nok jul.
Det skrider pænt fremad med blusen, men desværre er den ikke som den skal være. Ærmerne er bare alt for korte. Jeg har i forvejen strikket dem 4 cm længere end i opskriften, og sad også undervejs og overvejede om de skulle være længere endnu.
Kender du det...blusen er egentlig flot, garnet lækkert, modellen sidder ok, men den bliver ikke brugt.
Der bliver stadig strikket lidt her ved "sygesengen". Sidste fredag kom Emma hjem fra skolen, og var blevet syg. Hun startede i skole igen i tirsdags. I går kom Emil så hjem, og havde det dårligt. Kastede op flere gange, og har feber, så her sidder jeg så igen. På sofaen med en "patient".