

Min grå trøje er blevet færdig. Jeg er sikker på, at det bliver "trøjen". Den er bare blevet god.
Den er strikket efter et hæfte fra Hendes Verden nr. 1, 2007. Jeg har strikket den i
Peruvian Highland Wool. Et garn jeg er blevet meget overrasket over. Det er super blødt og meget lækkert at strikke i. Samtidig et utrolig billigt garn at arbejde med.
Jeg har brugt ca. 8½ ngl. Trøjen er strikket på p 4½. I opskriften står p 5, men jeg skal som sædvanligt ofte ½ pind ned i størrelse for at det passer.
Opskriften er næsten fulgt. Jeg har lange arme, så jeg havde i første omgang forlænget dem med 2 cm. Alt var strikket færdig, ærmerne syet i......stadig for korte, så jeg måtte på den igen. Pille op på begge ærmer, og har strikket dem 6 cm længere end opskriften. Blusen er strikket efter den lille størrelse. Ærmerne er meget stramme. Absolut flot, men derfor skal de også være pænt lange for ikke at trække op ved bevægelse.
Ligeledes har jeg valgt at lave knaphuller. I opskriften stod der at knapperne bare kunne puttes ind mellem nogle masker. Det synes jeg nu var for nemt beskrevet. Tænk lige at skulle knappe 12 knapper uden markedere knaphuller. Der blev lavet knaphuller.
Jeg har valgt at sy sølvknapper i for at gøre trøjen lidt mere "pyntet".
En detalje jeg ville ændre er ved opsamling af masker i halskanten...der er lige i underkanten. Her ville jeg samle flere masker op. Det laver jeg nu ikke om på min trøje.
Jeg ved ikke om det nu skal til at være en vane at jeg laver tingene flere gange inden de passer, men det er glemt nu.
En trøje jeg bestemt er tilfreds med, og kommer til at bruge meget. Lige sådan en jeg manglede.... nu skal den bare vaskes.